Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring

Sammenlign 2024-priser på afbestillingsforsikringer

Dansk Rejseforsikring

Fra 238,-
Standarddækninger
Sygdom/tilskadekomst
Fyring
Brand eller indbrud
Se alle dækninger

Egen sygdom, tilskadekomst eller død; død eller akut sygdom blandt dine familiemedlemmer; død eller akut sygdom blandt din rejseledagere, fyring mindre end 30 dage inden afrejse; brand eller indbrud i din private bolig umiddelbart inden afrejse.

Europæiske ERV

Fra 354,-
Standarddækninger
Sygdom/tilskadekomst
Fyring
Brand eller indbrud
Se alle dækninger

Afbestil, ombook eller erstatning med anden rejsende ved egen sygdom også i tilfælde af corona, tilskadekomst eller død; død eller akut sygdom blandt dine rejseledsagere eller nærmeste familie; brand, oversvømmelse, indbrud eller stormskade i egen bolig; reeksamen; hvis du af medicinske grunde, eller på grund af graviditet, ikke kan vaccineres; komplikationer ved graviditet; overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i dit eget firma; hvis du bliver fyret; skilsmisse/separation; hvis du ikke kan få medicinsk forhåndstilsagn; din bil eller campingvogn bliver beskadiget inden afrejse.

Gouda

Fra 354,-
Standarddækninger
Sygdom/tilskadekomst
Fyring
Brand eller indbrud
Se alle dækninger

Pludseligt opståede corona hændelser; sygdom eller tilskadekomst hos dig eller dine rejseledsagere; sygdom eller dødsfald i nærmeste familie; brand eller indbrud i dine private bolig; komplikationer ved graviditet; dumpet eksamen; skilsmisse/separation; hvis du bliver fyret; overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i dit eget firma; hvis din egen bil går i stykker inden din kør-selv-ferie.

Dansk Rejseforsikring
Fra 238,-

Standarddækninger
Sygdom
Fyring
Brand eller indbrud

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Egen sygdom, tilskadekomst eller død; død eller akut sygdom blandt dine familiemedlemmer; død eller akut sygdom blandt din rejseledagere, fyring mindre end 30 dage inden afrejse; brand eller indbrud i din private bolig umiddelbart inden afrejse.

Europæiske
Fra 354,-

Standarddækninger
Sygdom
Fyring
Brand eller indbrud

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Egen sygdom, tilskadekomst eller død; død eller akut sygdom blandt dine rejseledsagere eller nærmeste familie; brand, oversvømmelse, indbrud eller stormskade i egen bolig; reeksamen; hvis du af medicinske grunde, eller på grund af graviditet, ikke kan vaccineres; komplikationer ved graviditet; overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i dit eget firma; hvis du bliver fyret; skilsmisse/separation; hvis du ikke kan få medicinsk forhåndstilsagn; din bil eller campingvogn bliver beskadiget inden afrejse.

Gouda
Fra 354,-

Standarddækninger
Sygdom
Fyring
Brand eller indbrud

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Sygdom eller tilskadekomst hos dig eller dine rejseledsagere; sygdom eller dødsfald i nærmeste familie; brand eller indbrud i dine private bolig; komplikationer ved graviditet; dumpet eksamen; skilsmisse/separation; hvis du bliver fyret; overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i dit eget firma; hvis din egen bil går i stykker inden din kør-selv-ferie.

*Afbestillingsforsikring for én person (værdi af rejse: 5.000 kr). Opdateret i marts 2024.
Den ultimative guide til:

Afbestillingsforsikring i 2024

Den ultimative guide til:

Afbestillingsforsikring i 2024

Guide til afbestillingsforsikring i 2024: Alt du skal vide før du køber en afbestillingsforsikring til din næste udlandsrejse. En afbestillingsforsikring sikrer i bund og grund, at du kan få dine penge retur, hvis du bliver forhindret i at rejse, eller hvis formålet med din rejse bliver bliver ødelagt.

Denne guide gennemgår alt hvad du har brug for at vide om afbestillingsforsikringer i 2024.

Hvad er en afbestillingsforsikring?

En afbestillingsforsikring er en af de mest almindelige rejseforsikringer i Danmark. Hvis du har prøvet at købe en rejse eller en flybillet, enten på nettet eller hos et rejsebureau, så er du højst sandsynligt blevet tilbudt en afbestillingsforsikring.

Du kan vælge at købe din afbestillingsforsikring til én specifik rejse. Det er det mest almindelige. Men du kan også købe en årsafbestillingsforsikring. Den dækker et ubegrænset antal rejser i et helt år. Læs mere i afsnittet årsafbestillingsforsikring.

Uanset hvilken løsning du vælger, skal du være opmærksom på, der er stor forskel på hvor mange situationer der er dækket, alt efter hvem du køber din afbestillingsforsikring hos.

Hvad dækkes?

Alle rejseforsikringsselskaber udarbejder deres egne forsikringsbetingelser. Der kan derfor være forskel på hvor mange forskellige situationer der er dækket, alt efter hvem du køber din afbestillingsforsikring hos.

Nedenunder finder du en gennemgang af dækninger der eksisterer på det danske marked for afbestillingsforsikringer. Vi håber det vil give dig et bedre overblik, så du kan træffe et velovervejet valg, næste gang du skal købe en afbestillingsforsikring.

Akut sygdom/tilskadekomst

Alle afbestillingsforsikringer inkluderer dækning mod akut sygdom eller tilskadekomst. Det gælder både hvis det er dig der bliver syg eller kommer til skade, hvis det er en person i din nærmeste familie, eller hvis det er en af dine rejseledsagere.

Komplikationer i forbindelse med graviditet

Afbestillingsforsikringen dækker hvis der opstår komplikationer i forbindelse med din graviditet, og en læge vurderer at det ikke er forsvarligt, at du foretager din planlagte rejse.

Indbrud, brand med mere

Afbestillingsforsikringen dækker hvis din private bolig skulle blive udsat for indbrud, brand, oversvømmelse eller stormskade. Udover at kunne få din rejse refunderet, tilbyder nogle rejseforsikringsselskaber også at du kan udskyde din ferie. I sådanne tilfælde vil de eksempelvis dække ændring af flybilletten, eller refundere eventuelle nye rejsekøb.

Reeksamen

Er du studerende, og står du foran et eksamensforløb, så kan en afbestillingsforsikring til din længe ventede sommerferie være ekstra attraktiv. Du kan få din rejse refunderet, hvis du er så uheldig at skulle op til reeksamen, som ligger midt i din planlagte ferie. Afbestillingsforsikringen gælder både hvis du skulle dumpe din ordinære eksamen, eller hvis du er nødt til at gå op til reeksamen, på grund af du blev syg til den første eksamen. Det er som regel et krav at dit studie er SU-berettiget.

Opsigelse

Afbestillingsforsikringen dækker hvis du mod forventning bliver opsagt fra dit arbejde inden afrejse. Det samme gør sig gældende hvis du skulle blive ramt af lock-out. Din opsigelse eller lock-out skal som regel finde sted inden for de seneste tre måneder inden afrejse, for at være dækket af afbestillingsforsikringen, men denne periode kan variere fra selskab til selskab. Du er også dækket, hvis du har fået nyt job – som følge af opsigelse – og derfor ikke kan afholde din planlagte ferie.

Arbejdsnedlæggelse

Der er også hjælp at hente hvis du er ejer af din egen virksomhed, hvor du har medarbejdere ansat. Afbestillingsforsikringen dækker hvis dine medarbejdere nedlægger arbejdet i strid med overenskomstaftalen, eller hvis en eller flere medarbejdere foretager bedrageriske handlinger mod dit firma, i perioden op til du skal rejse.

Skilsmisse/separation

Personlige forhold kan også gøre, du bliver nødt til at aflyse din rejse. Afbestillingsforsikringen dækker hvis du bliver skilt eller separeret inden ferien. Dækningen gælder også selvom du ikke er gift, men hvis du flytter fra din samlevende. Der kan gælde forskellige regler for hvor lang tid man skal have boet sammen, før denne dækning træder i kraft.

Skade på egen bil inden afrejse på kør selv-ferie

Kør selv-ferier er blevet meget populære under coronavirus-pandemien. Desværre går biler nogle gange i stykket. Afbestillingsforsikringen dækker hvis din bil bliver beskadiget, får en defekt eller bliver stjålet, umiddelbart inden du skulle have været på kør selv-ferie med familien eller vennerne.

Du kan få dækket udgifterne til leje af en erstatningsbil, i den periode hvor du skulle have været på kør selv-ferie (plus en dag før og efter din planlagte afrejse og hjemkomst). Du kan leje en bil som svarer til samme bilgruppe som din egen. Fri kilometer er normalt inkluderet.

Vidne

Hvis du bliver indkaldt som vidne til en retssag i Danmark, har du pligt til at møde op. Afbestillingsforsikringen dækker hvis retssagen er fastsat til at finde sted under din planlagte ferie. Det er et krav at indkaldelsen finder sted efter du har købt din afbestillingsforsikring.

Værnepligt

Du kan ligeledes få refunderet din rejse, hvis du bliver indkaldt til værnepligt i din planlagte ferie. Igen er det et krav at indkaldelsen finder sted, efter du har købt afbestillingsforsikringen.

Hvad dækkes IKKE?

Selvom rejseforsikringsselskabernes betingelser er forskellige, så er der nogle generelle undtagelser der går igen på tværs af alle selskaber. I dette afsnit gennemgår vi hvilke situationer som normalvis ikke er dækket af en afbestillingsforsikring.

Eksisterende lidelser/skader

Afbestillingsforsikringer dækker som udgangspunkt kun akut opståede sygdomme og skader. Det vil sige at eksisterende lidelser ikke er dækket af din afbestillingsforsikring. Ved dette menes sygdomme eller lidelser du er bekendt med, når du køber afbestillingsforsikringen.

Der gælder dog nogle forskellige regler, alt efter om du har været symptomfri, modtaget behandling, været indlagt eller har ændret medicinering, i månederne op til du køber afbestillingsforsikringen.

Hvis du er i tvivl om du har lidelser der ikke er dækket af afbestillingsforsikringen, så kontakt forsikringsselskabet og forklar dem din situation. Du kan ikke skjule din lægehistorik fra forsikringsselskabet. Når du anmelder en skade hos dem, er det meget almindeligt de kræver adgang til din sundhedsjournal, for at verificere din historik.

Konkurs

Din afbestillingsforsikring dækker ikke, hvis det selskab du har købt din rejse hos går konkurs. Her er det rejsegarantifonden der refunderer dine penge. Det er derfor altid en god idé at tjekke om dine rejseudbyder er medlem af rejsegarantifonden. Hvis du har købt en rejse gennem et selskab som ikke er medlem af rejsegarantifonden, og det selskab går konkurs, kan du ikke få dine penge igen.

Du kan læse om rejsegarantifonden, og se om din rejseudbyder er medlem, på: rejsegarantifonden.dk

Hvis rejse- eller flyselskabet aflyser rejsen

Afbestillingsforsikringen dækker ikke hvis det er din rejseudbyder der aflyser rejsen. Her skal du kontakte rejseudbyderen og bede dem refundere dine penge. Du har ret til at få det fulde beløb tilbage. Hvis din rejseudbyder ikke refunderer dig, anbefaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at du kontakter din egen bank og gør indsigelse mod betalingen.

Hvis du fortryder

Du skal kunne dokumentere en gyldig grund til du ikke kan rejse. En gyldig grund er én af de dækninger beskrevet i afsnittet ovenover. Din afbestillingsforsikring dækker ikke, blot fordi du har fortrudt dit køb og ikke ønsker at foretage rejsen.

Coronavirus

Der er forskellige ting du skal være opmærksom på, i forbindelse med coronavirus-pandemien. I dette afsnit gennemgår vi hvordan afbestillingsforsikringen dækker, hvis:

  • Du bliver syg på grund af coronavirus
  • Udenrigsministeriet ændrer deres rejsevejledninger
  • De lokale myndigheder ændrer deres indrejserestriktioner

Du kan også læse mere i vores særguide: afbestillingsforsikring og coronavirus.

Hvis du bliver syg på grund af coronavirus

Hvis du bliver syg på grund af coronavirus dækker afbestillingsforsikringen som ved enhver anden akut sygdom. Det samme gælder hvis du skulle blive syg på grund af coronavaccine.

Når Udenrigsministeriet ændrer rejsevejledningerne

Hvad sker der hvis Udenrigsministeriet ændrer deres rejsevejledninger og pludselig fraråder rejser til din rejsedestination?

Hos Gouda afhænger det af om dit fly- eller rejseselskab trodser anbefalingerne og fortsat rejser til området. Goudas afbestillingsforsikring dækker, hvis din rejseudbyder fortsætter med at rejse til landet, på trods af de nye anbefalinger. Hvis din rejseudbyder aflyser rejsen, så er det ikke din afbestillingsforsikring der dækker. Så er det din rejseudbyder du skal søge erstatning hos.

Der er ingen dækninger i Europæiske afbestillingsforsikring der træder i kraft, når Udenrigsministeriet ændrer deres rejsevejledninger. Her skal du kontakte din rejseudbyder og bede dem refundere din rejse, i forhold til Pakkerejseloven.

Vilkårene kan være anderledes hos andre forsikringsselskaber. Du er nødt til at gennemlæse dine forsikringsbetingelser, for at være sikker på præcist hvordan du er dækket i tilfælde af Udenrigsministeriet ændrer rejsevejledningerne for din rejsedestinaton.

Hvis de lokale myndigheder ændrer indrejserestriktionerne

Der er ingen betingelser i de danske afbestillingsforsikringer, der direkte træder i kraft, hvis de udenlandske myndigheder ændrer deres indrejserestriktioner, efter du har købt din rejse. Men, hvis myndighederne indfører krav om at man skal være vaccineret for at indrejse i landet, og du ikke er i stand til at blive vaccineret – på grund af medicinske årsager – så dækker de fleste afbestillingsforsikringer. Goudas afbestillingsforsikring dækker også, hvis du – som følge af nye restriktioner – ville være tvunget til at side i karantæne i størstedelen af din planlagte ferie.

Årsafbestillingsforsikring

Hvis du rejser flere gange om året, kan det være en god idé at købe en årsafbestillingsforsikring. Årsafbestillingsforsikringen dækker nemlig et ubegrænset antal rejser i et helt år. Du er dækket på samme måde, som hvis du køber en afbestillingsforsikring til en enkelt rejse.

Årsafbestillingsforsikringen kan købes til én person eller til en husstand (maksimalt 10 familiemedlemmer). Du kan som regel vælge mellem to forskellige dækningssummer: 10.000 eller 30.000 kroner per person per år.

Vigtigt: Hvornår skal afbestillingsforsikringen købes?

Nogle rejseforsikringsselskaber kræver du køber afbestillingsforsikringen samme dag som du køber rejsen, eller samme dag som du indbetaler depositum til rejsen. Det er eksempelvis tilfældet med Goudas afbestillingsforsikring. Europæiske kræver at afbestillingsforsikringen tegnes senest to dage efter betaling af rejsen/depositummet. Andre forsikringsselskaber kan have anderledes vilkår.

Det er vigtigt du undersøger hvornår afbestillingsforsikringen skal købes, i forhold til hvornår du køber din rejse. Hvis du ikke overholder kravene, er din afbestillingsforsikring ugyldig. Det vil sige du ikke kan gøre krav på erstatning, i tilfælde af du bliver forhindret i at rejse. Det er dit eget ansvar at søge for din afbestillingsforsikring er gyldig. Så husk at køb afbestillingsforsikringen i rette tid.

Indholdet er opdateret: den 20. januar 2023.