Rejseforsikring og coronavirus

Rejseforsikring og coronavirus

Sammenlign 2024-priser på rejseforsikringer der dækker corona

Europæiske ERV
erv logo
Fra 270,-
Standarddækninger
Sygdom
Tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst også i tilfælde af corona, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.

Plusdækninger: Hjemkald hvis nærmeste familie bliver akut syg, ødelagt ferie pga. sygdom under rejsen og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring (afbestil, ombook eller erstat med anden rejsende).

Gouda

Fra 366,-
Standarddækninger
Ulykke
Hjemtransport
Sygeledsagelse
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring) og forsinket hjemrejse.

Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation, udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).

Dansk Rejseforsikring

Fra 452,-

Standarddækninger
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Bagage

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, hjemkaldelse, tilkaldelse og sygeledsagelse, bagage, bagageforsinkelse, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, ulykkesdækning, privatansvar, feriekompensation, overfald (erstatning), retshjælp, forsinket fremmøde, krisehjælp, evakuering og skisport.

Årets
Rejseforsikring 2022
Europæiske
erv logo
Fra 270,-

Standarddækninger
Sygdom
Tilskadekomst
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.

Plusdækninger: Hjemkald, ødelagt ferie og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.

Gouda
Fra 366,-

Standarddækninger
Ulykke
Hjemtransport
Sygeledsagelse

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring), forsinket hjemrejse og feriekompensation.

Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).

Dansk Rejseforsikring
Fra 452,-

Standarddækninger
Corona
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, hjemkaldelse, tilkaldelse og sygeledsagelse, bagage, bagageforsinkelse, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, ulykkesdækning, privatansvar, feriekompensation, overfald (erstatning), retshjælp, forsinket fremmøde, krisehjælp, evakuering og skisport.

*Priserne er baseret på en årsrejseforsikring til Europa, for én person på 35 år. Opdateret i marts 2024.
Den ultimative guide til:

Rejseforsikringer og coronavirus

Den ultimative guide til:

Rejseforsikringer og coronavirus

I denne guide gennemgår vi de danske rejseforsikringer for dækninger der omhandler coronavirus. Du finder svar på hvordan du er dækket før, under og efter din rejse, og vi har samlet links til Danmarks ambassader i udlandet, hvor du kan læse mere om de aktuelle coronarestriktioner på din rejsedestination.

Kort sagt, alt hvad du har brug for at vide omkring rejseforsikring og corona.

Komplet 2024-guide til rejseforsikring, afbestillingsforsikring og coronavirus: alt du skal vide før du rejser.

Opdateret den 12. maj 2023

Udenrigsministeriet rejsevejledninger er normaliseret. Det betyder, de igen afspejler det overordnede sikkerhedsniveau i hvert enkelt land og ikke kun coronasituationen. Alle danske rejseforsikringer dækker derfor fuldstændig som normalt.

Rejseforsikringer

Du er dækket af din rejseforsikring mens du er på ferie. Det vil sige fra det sekund du forlader din bolig, for at tage på udlandsrejse, til det øjeblik du er hjemme igen i Danmark. Hvis du ønsker at være forsikret inden du tager på ferie, skal du købe en afbestillingsforsikring. Læs mere i afsnittet afbestillingsforsikringer.

Nedenunder kan du læse hvordan de danske rejseforsikringer dækker corona mens du er på ferie.

Sygdom under ferien

Din rejseforsikring dækker først og fremmest hvis du bliver syg på ferien. Det gælder også hvis du skulle blive syg på grund af coronavirus, uanset om du er vaccineret eller ej. Rejseforsikringen dækker udgifter til lægekonsultation, hospitalsbehandling, indlæggelse, medicinering og hjemtransport hvis lægerne vurderer det er den bedste løsning.

Bliver du indlagt i en længere periode i udlandet, dækker de fleste rejseforsikringer også sygeledsagelse og tilkaldelse. Dækningen sygeledsagelse giver mulighed for at dine medrejsende kan forlænge deres planlagte rejse, for at blive med dig under dit sygeophold. Tilkaldelse giver mulighed for dine nærmeste pårørende kan rejse fra Danmark og ud til hvor du befinder dig i verden, ligeledes for at være ved din side mens du er indlagt.

Symptomer inden afrejse

Rejseforsikringer dækker kun akut opståede sygdomme. Du skal derfor tænke dig ekstra godt om, hvis du har haft symptomer på coronavirus inden afrejse. Du risikerer ikke at være dækket, hvis forsikringsselskabet vurderer at din skade eller sygdom er opstået før du tog på ferie.

De kan bede om lov til at se dine sundhedsjournaler, når du anmelder en skade hos dem. Det kan eksempelvis være de seneste seks måneders journaler fra din egen læge. Hvis du nægter dem adgang til dine journaler, er der ingen chance for de yder erstatning.

Hvis du er i tvivl om du er dækket, fordi du har haft symptomer eller har været smittet med coronavirus inden din ferie, så kontakt dit forsikringsselskab for at få en forhåndsgodkendelse.

Evakuering

Rejseforsikringen dækker udgifter til evakuering og hjemrejse, når det danske udenrigsministerium – eller andre offentlige myndigheder – anbefaler det. Eksempelvis som det var tilfældet i 2020, da hele verden lukkede ned på grund af coronavirus og Udenrigsministeriet anbefalede alle danske turister i udlandet at vende hjem til Danmark så hurtigt som muligt.

Hvis du er på ferie i et land, hvor Udenrigsministeriet ændrer deres rejsevejledning mens du er i landet, så dækker rejseforsikringen ekstraomkostningerne til din uplanlagte hjemrejse. Du skal bare huske på, at dækningen evakuering ikke er gyldig, hvis Udenrigsministeriet allerede frarådede rejser til landet, da du rejste dertil. Det vil sige hvis Udenrigsministeriets rejsevejledning var enten orange eller rød, da du rejste ind i landet.

Feriekompensation

Dækningen feriekompensation giver mulighed for at du kan få dækket udgifter til en ny rejse på et senere tidspunkt, hvis din planlagte rejse bliver ødelagt på grund af sygdom i forbindelse med coronavirus.

Bemærk i øvrigt at dækningen feriekompensation ikke altid er inkluderet som standard. Ofte skal du tilkøbe denne dækning eller vælge forsikringsselskabets højeste dækningsniveau, for at være dækket.

Spørgsmål og svar

I dette afsnit har vi samlet de mest stillede spørgsmål og svar omkring rejseforsikring og coronavirus. Har du specifikke spørgsmål til din egen rejseforsikring, anbefaler vi altid du kontakter dit rejseforsikringsselskab.

Dækker rejseforsikringer rejser i Danmark?

Nej, danske rejseforsikringer dækker kun når du holder ferie i udlandet. Du er dog dækket fra du forlader dit hus, på den dag hvor du begynder din udlandsrejse, til du vender hjem igen.

Dækker rejseforsikringer coronatest i udlandet?

De fleste rejseforsikringer dækker kun coronatests i forbindelse med akut opstået sygdom og det viser sig at testen er positiv. Rejseforsikringer dækker ikke obligatoriske tests du skal bruge i forbindelse med rejser, events i udlandet eller lignende.

Afbestillingsforsikringer

Afbestillingsforsikringen dækker hvis der skulle opstå situationer inden afrejse, der gør du ikke kan gennemføre din planlagte ferie. I dette afsnit gennemgår vi alle afbestillingsdækninger der omhandler coronavirus.

Sygdom inden afrejse

Afbestillingsforsikringen yder erstatning hvis du ikke kan gennemføre din planlagte rejse på grund af sygdom. Der er ingen forskel på om du bliver syg på grund af coronavirus eller en anden sygdom. Du er dækket uanset om du er vaccineret eller ej.

Ved nye restriktioner

Nogle afbestillingsforsikringer dækker, hvis der bliver indført nye coronarestriktioner på din rejsedestination, der gør du ikke kan gennemføre rejsen som planlagt. Det er dog et krav at restriktionerne blev indført efter du købte din rejse.

Vi anbefaler du læser forsikringsbetingelserne godt og grundigt igennem inden du køber din afbestillingsforsikring. Det er nemlig ikke alle forsikringsselskaber der har denne dækning inkluderet i deres betingelser.

Hvis du har købt din rejse som en pakkerejse, gennem en dansk rejseudbyder, er det din rejseudbyder der skal yde kompensation til dig. Hvis du selv har sammensat og købt din rejse, kan du søge kompensation gennem din afbestillingsforsikring.

Kontakt først din rejseudbyder
Det er et krav fra de fleste forsikringsselskaber at du starter med at afbestille din rejse hos dit rejsebureau, flyselskab, hotel med mere. Først derefter kan du søge om kompensation gennem afbestillingsforsikringen. Det gælder for de fleste dækninger i afbestillingsforsikringen. Forsikringsselskabet kan bede om dokumentation for du har foretaget afbestillingen hos din(e) rejseudbyder(e). Læs mere om afbestillingsforsikring.

Spørgsmål og svar

I dette afsnit finder du nogle af de mest stillede spørgsmål omkring afbestillingsforsikringer og coronavirus.

Hvordan dækker afbestillingsforsikringen hvis min rejseudbyder aflyser min pakkerejse?

Det er ikke din afbestillingsforsikring der dækker, hvis din rejseudbyder aflyser din pakkerejse. Ifølge lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, er det din rejseudbyder der skal refundere dig. Bemærk du ikke er forpligtet til at tage imod gavekort eller voucher. Du har ret til at få dit fulde beløb refunderet fra rejseudbyderen.

Dækker afbestillingsforsikringen hvis jeg bliver syg på grund af vaccinen?

Ja, afbestillingsforsikringer dækker alle former for sygdom. Det gælder også sygdom der kan relateres til en af coronavaccinerne. Husk at sygdom skal dokumenteres med lægeerklæring.

Dækker afbestillingsforsikringer rejser i Danmark?

De fleste afbestillingsforsikringer, som du køber til én specifik ferie, dækker også ferier i Danmark. Der hvor du skal være ekstra opmærksom er når du køber årsafbestillingsforsikringer. Årsafbestillingsforsikringer dækker som regel ikke rejser i Danmark.

Forsikringsselskaber

Det er vigtigt at huske på at ovenstående dækninger beskriver rejseforsikringer generelt. Hvert forsikringsselskab udarbejder deres egne specifikke betingelser. Der kan derfor være forskel på hvordan du præcist er dækket, alt efter hvor du tegner din rejseforsikring.

Vi anbefaler derfor altid du læser dine forsikringsbetingelser godt og grundigt igennem inden du tager på ferie, så du er helt sikkert på hvordan du er dækket under rejsen. I de næste afsnit kan du læse hvordan Europæiske og Gouda dækker coronavirus.

Europæiske ERV

Europæiskes årsrejseforsikringer og enkeltrejseforsikringer dækker fuldstændig som normalt i grønne og gule lande. Det gælder også skader der kan relateres til coronavirus.

Det vil altså sige, at hvis du bliver syg med coronavirus på ferien, så er din hospitalsindlæggelse, lægebehandling, medicinering, hjemtransport med mere alt sammen dækket af din rejseforsikring.

Europæiskes afbestillings- og årsafbestillingsforsikringer yder dækning, hvis enten du, din rejseledsager eller en i din nærmeste familie bliver syg af coronavirus umiddelbart inden din afrejse.

Bemærk at Europæiske ikke dække rejser til lande hvor Udenrigsministeriet fraråder rejser. Det gælder både orange og røde lande/områder.

Køb din rejseforsikring hos Europæiske ERV her: www.europaeiske.dk.

Gouda Rejseforsikring

Alle Goudas rejseforsikringer dækker corona. Goudas afbestillingsforsikringer dækker både coronasygdom inden afrejse og ændrede indrejserestriktioner på din destination.

Bemærk at Gouda også yder dækning, når Udenrigsministeriet fraråder rejser. Det gælder både orange og røde lande/områder.

Køb din rejseforsikring hos Gouda Rejseforsikring her: www.gouda.dk.

Coronarestriktioner i udlandet

Selvom de danske myndigheder har åbnet op for rejser til hele verden, så kan der stadig være indrejserestriktioner i andre lande, der besværliggør din rejse som dansk turist.

De danske ambassader i udlandet opdaterer løbende deres hjemmesider, med de seneste coronarestriktioner for deres respektive lande. Her kan du se om det er muligt at rejse ind i landet som dansk statsborger, samt hvilke lokale restriktioner der gør sig gældende i landet.

Nedenunder finder du links til Danmarks ambassader i de mest populære danske rejsemål. Det er særligt de sektioner der hedder “rejserestriktioner” og “lokale regler” der er relevante.

Coronarestriktioner i Europa

Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Israel, Italien, Kroatien, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, Østrig

Coronarestriktioner i resten af verden

Algeriet, Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, Egypten, Indien, Kina, Marokko, Mexico, New Zealand, Peru, Rusland, Singapore, Sydafrika, Thailand, Tunesien, USA, Vietnam


Yderligere information