Rejseforsikring Egypten
Rejseforsikring Egypten
Sammenlign 2024-priser på rejseforsikringer til Egypten
Sygdom
Tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger
Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst også i tilfælde af corona, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.
Plusdækninger: Hjemkald hvis nærmeste familie bliver akut syg, ødelagt ferie pga. sygdom under rejsen og ferieboligsikring.
Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring (afbestil, ombook eller erstat med anden rejsende).
Ulykke
Hjemtransport
Sygeledsagelse
Se alle dækninger
Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring) og forsinket hjemrejse.
Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation, udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).
Standarddækninger
Sygdom
Tilskadekomst
Hjemtransport
Trustpilot-rating
Se alle dækninger
Standarddækninger: Sygdom, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.
Plusdækninger: Hjemkald, ødelagt ferie og ferieboligsikring.
Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.
Standarddækninger
Ulykke
Hjemtransport
Sygeledsagelse
Trustpilot-rating
Se alle dækninger
Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring) og forsinket hjemrejse.
Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation, udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).
Rejseforsikring til Egypten i 2024
Rejseforsikring til Egypten i 2024
Denne guide gennemgår derfor alt hvad der er værd at vide om rejseforsikringer til Egypten. Du kan finde svar på hvordan du er dækket, samt hvilke regler og vilkår du skal være særligt opmærksom på.
Om rejseforsikringer til Egypten
Der er to typer rejseforsikring at vælge imellem når du skal rejse til Egypten. Det er årsrejseforsikringer og enkeltrejseforsikringer. De to typer rejseforsikring henvender sig til to forskellige typer rejsende.
Hvis du er typen der rejser tit, så skal du vælge årsrejseforsikringen. En årsrejseforsikring dækker et ubegrænset antal rejser indenfor en 12 måneders periode, men hver rejse må kun vare 30 dage.
Enkeltrejseforsikringen er til dig som kun har planer om at rejse en enkelt gang i år. Du kan vælge enkeltrejseforsikringen fra en dags varighed og helt op til 24 måneder hos nogle rejseforsikringsselskaber.
Sådan dækker rejseforsikringen i Egypten
Egypten har siden 2011 været præget af flere uroligheder. Politiske revolutioner, statskup, terroraktioner og store folkelige protester er blandt de mange krisesituationer som landet har oplevet. Det har været med til at gøre landet ustabilt og som turist bør man derfor være ekstra opmærksom på sine omgivelser og sin egen personlige sikkerhed.
Først og fremmest så dækker en privat rejseforsikring når du bliver syg eller kommer til skade på din ferie i Egypten. Det kan eksempelvis være du er faldet og har slået benet, hvilket kræver lægebehandling. En privat rejseforsikring dækker omkostninger til lægebesøg, hospitalsindlæggelse, behandling og medicin. Hvis det vurderes at din tilstand er så slem at du skal transporteres hjem til Danmark, så dækker alle danske rejseforsikringer også dette.
Udover sygdom og tilskadekomst, så kan en rejseforsikring inkludere mange andre dækninger. Du kan selv være med til at bestemme hvilke dækninger din rejseforsikring skal indeholde. Brug derfor denne side til at sammenligne både priser også dækninger. Nedenunder gennemgår vi nogle af de vigtigste dækninger som din rejseforsikring til Egypten bør indeholde.
Dækning ved terror og andre krisesituationer
Din personlige sikkerhed er den vigtigste. Hvis du skulle være så uheldig at blive involveret, eller være vidne til en terrorhandling, så skal du have en rejseforsikring der beskytter dig.
Med en privat rejseforsikring kan du få krisehjælp på stedet, og når du kommer hjem kan du få tilbudt psykologhjælp, til at komme dig over den forfærdelige oplevelse.
Rejseforsikringsselskabet kan også hjælpe dig med at blive evakueret fra et område, hvis det vurderes at din sikkerhed er i fare.
Privatansvar og retshjælp
Det er ikke kun dig selv du forsikrer med en privat rejseforsikring. Med dækningen privatansvar sikrer du dit økonomiske ansvar, hvis du kommer til at forvolde skade på andre personer eller deres ejendele.
Det kan eksempelvis være at du bliver involveret i en ulykke, hvor en anden person kommer alvorligt til skade. I sådan en situation risikerer du at blive kendt erstatningsansvarlig for ulykken, og du kan ende med at skulle betale for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, og så videre.
Rejseforsikringen dækker alle omkostningerne som du måtte blive tilkendt. Ydermere så kan rejseforsikringen yde juridisk bistand til dig, hvis du bliver tilbageholdt eller sendt i retten i udlandet.
Vælg korrekt dækningsnivaeu til Egypten
Du kan være med til selv at bestemme hvor godt du skal være dækket når du køber din rejseforsikring. Alle danske rejseforsikringsselskaber opererer nemlig med forskellige dækningsniveauer. Når du vælger standarddækning så er der som regel fastsat beløbsgrænser på forsikringssummerne i de forskellige forsikringskategorier.
Forsikringssummen er det beløb som rejseforsikringsselskabet har krav på at erstatte når du anmelder en skade. Hvis omkostningerne i forbindelse med skaden overstiger forsikringssummen, så er det dig selv der skal betale for resten. Du kan undgå selv at ende med en regning i sidste ende, ved at vælge den bedste dækning fra start.
Du bør altid vælge den bedste dækning når du rejser til et land som Egypten, da landets sikkerhedssituation udgør en væsentlig risiko for din personlige sikkerhed.
Geografisk dækningsområde
Når du køber din rejseforsikring skal du vælge det geografiske dækningsområde hvor rejseforsikringen skal dække. Det er vigtigt at vælge det rigtige dækningsområde, da du ellers risikerer at stå med en ugyldig rejseforsikring.
I rejseforsikringsbranchen opererer man med fire forskellige geografiske dækningsområder. Det er dækning i Europa, dækning udvidet Europa, dækning i hele verden eksklusiv USA og dækning i hele verden inklusiv USA. Jo bredere dækning du vælger, jo dyrere bliver rejseforsikringen.
Der er to dækningsområder som er interessante for dig der skal til Egypten. Det er dækningen udvidet Europa og dækning i hele verden eksklusiv USA. Dækningen udvidet Europa inkluderer alle lande i Europa, samt alle lande der har kyststrækning ud til Middelhavet, hvilket også betyder Egypten. Det er dog ikke alle rejseforsikringsselskaber der opererer med udvidet Europa dækningen. Hvis denne dækning ikke eksisterer hos dit rejseforsikringsselskab, så skal du vælge dækningen hele verden eksklusiv USA.
Husk Udenrigsministeriets rejsevejledning
Det er en rigtig god idé at holde dig opdateret på Udenrigsministeriets rejsevejledning til Egypten, både før og under din rejse. Situationen i landet kan hurtigt ændre sig, og der er god chance for at Udenrigsministeriet fraråder rejser til landet, eller til særlige områder af landet.
Dette er vigtigt fordi der ikke er nogen danske rejseforsikringer der dækker områder hvor Udenrigsministeriet fraråder rejser. Vælger du at trodse anbefalingerne, så er det på eget ansvar og du kan ikke forvente hjælp fra din rejseforsikring. Hvis du allerede opholder dig i landet mens rejsevejledningen bliver opdateret, så vil rejseforsikringsselskabet i samarbejde med udenrigsministeriet hjælpe dig med at evakuere landet.
Visumregler til Egypten
Der kræves visum for at rejse til Egypten. Du kan opnå 30 dages turistvisum ved indrejse i lufthavnen. Det kræver fremvisning af dit danske pas. Passet skal være gyldigt i minimum seks måneder ud over den planlagte rejse.
Vaccination til Egypten
Alle rejsende til Egypten anbefales at blive vaccineret mod Difteri, Stivkrampe og Hepatitis A. Ved rejser over en måneds varighed anbefales ligeledes vaccination mod Hepatitis B. Ved længerevarende rejser over seks måneder bør du også vaccineres mod Tyfus.